Hos Nykøbing F Spejderne kommunikerer vi på vores hjemmeside, vores Facebook gruppe og Messenger grupper for de enkelte spejdergrene.
Hjemmesiden
Hjemmesiden er både information til folk der kunne tænke sig at blive medlemmer og her man kan finde relevant information om at være spejder hos Nykøbing F Spejderne.
Vi arbejder på at holde hjemmesiden løbende opdateret og når man kigger på kalender, kan man enten vælge kalenderen fra forsiden og se alle ture og arrangementer i gruppen, eller man kan gå ind under den enkelte gren og se hvad der er af arrangementer ture mv.
Vi bestræber os på at tilmelding til ture og arrangementer mv. sker via hjemmesiden, medmindre andet oplyses på invitationen.
Facebook gruppe
Facebook gruppen Nykøbing F. Spejderne er der hvor vi primært lægger billeder op af, hvad vi har lavet af aktiviteter på møderne, til arrangementer mv. og vi lægger invitationer op til offentlige arrangementer, hvor andre end gruppens medlemmer kan deltage.
Messenger – den daglige kommunikation
Hver spejdergren har deres egen Messenger gruppe.
Messenger grupperne er gruppens/ledernes direkte kommunikation til jer i de enkelte spejdergrene. Det er her der ofte kommer link til tilmeldinger til ture, information om særlige forhold til næste møde, f.eks. vi mødes et andet sted end vi plejer, man skal huske noget særligt eller mødet aflyses.
Messenger grupperne er derfor til vigtige beskeder der vedrører en hel spejdergren. Messenger er et effektivt redskab til kommunikation da der automatisk popper en besked op på din telefon, tablet eller computer uden du behøver at åbne et særligt program – det kører automatisk. Men det betyder også at når man skriver en ny besked, så forsvinder de andre beskeder længere og længere op. Samtidig så er der risiko for at man ”over kommunikerer” hvis man bruger grupperne til alle mulige beskeder, for så er der nogen der holder op med at læse de beskeder der kommer og vi har de seneste år oplevet, at der er nogen der ikke har set der har været invitation til ture arrangementer mv., og det er rigtig ærgerligt.
Det betyder man skal tænke over hvad og hvordan man bruger Messenger grupperne: Her er nogen retningslinjer for kommunikation på Messenger grupperne på hjemmesiden
Retningslinjer:
- Tænk over om det du vil skrive, er relevant for alle medlemmer i gruppen. F.eks. hvornår starter spejder igen (Men tjek lige hjemmesiden inden😉), hvorimod det ikke er relevant for hele gruppen, at dit barn ikke kommer til spejder, eller at dit barn ikke kan tåle eller li havregryn – der skal du skrive direkte til en leder.
- Når du kommenterer eller liker et opslag, så gør det direkte til opslaget, og ikke som et nyt opslag – vi ved godt det tager 2 sek. mere men den mon ikke det går. Se eksempler herunder hvis du er i tvivl om hvordan man liker eller kommenterer direkte på et opslag.
- Det er ikke her vi lægger billeder op, det er på Facebook gruppen Nykøbing F. Spejderne.
Eksempler
Eksempel 1. - Det er vi ikke så glade for
Først et eksempel på det vi ikke er så glade for:
Her spørges der hvornår der er spejderopstart, der laves et helt nyt opslag som svar som der så er en der laver et selvstændigt like til.
Se eksemplet i filen eksempel 1.
Nu prøver vi at vise hvad man skulle have haft gjort, og det er lidt forskelligt om man er på mobil/tablet, eller om man er på en computer.
Eksempel 2. - Hvad man skulle have gjort på mobil/tablet
Man markerer teksten (1) med en finger i 2 sek., hvorefter (2) og (3) kommer frem. I (2) kan man sende et like eller en enden emoji, og i (3) kan man kommenterer men også kopierer teksten videresende den mv.
Se eksemplet i filen eksempel 2.
Eksempel 3. - Hvad man skulle have gjort på computer
På en computer kører man cursoren over teksten (1) og så kommer (2) og (3) frem. På (2) kan man like eller vælge en enden emoji og på (3) kan man svare på opslaget.
Se eksemplet i filen eksempel 3.